Velkommen til Aalborg Midtbys Samråds website – vi vil meget gerne have forslag til yderligere indhold. Send dem til formand Jørgen Andersen. Du er også meget velkommen til at besøge samrådets Facebook-side.

        Her kan i læse referat fra generalforsamlingen d. 13/3-2024 og formandens Beretning for 2023.

        Referater fra bestyrelsesmøder kan I kan finde her  Bestyrelsesmøder

BORGERMØDE TIRSDAG D.30.4. I FOREDRAGSSALEN PÅ MEDBORGERHUSET
FRA KL.16.30-18.

MIDTBYENS SAMRÅD INDKALDER TIL BORGERMØDE OM UDVIKLINGEN AF VORES MIDTBY I AALBORG.

I MIDTBYENS SAMRÅD HAR VI VÆRET SÅ HELDIGE AT FÅ ALLE MEDLEMMER I BY OG LANDSKABSUDVALGET TIL AT MØDE OP.

 

VI SKAL BLANDT ANDET DISKUTERE.

  • HVAD GØR VI VED DE MANGE BUTIKSLUKNINGER I MIDTBYEN?
  • HVORDAN VIL VI SKABE ET LEVENDE FREDERIKSTORV?
  • HVORDAN HOLDER VI VOrES BY REN OG HVORDAN FÅR VI UDVIKLET EN ENDNU GRØNNERE MIDTBY?

POLITIKERNE I PANELET ER:

  • RÅDMAND JAN NYMARK THAYSEN V
  • LISBETH LAURITSEN S
  • HELLE FREDERIKSEN S
  • VIBEKE GAMST K
  • LASSE PUERTO NAVARRO OLSEN Ø
  • JANE ØSTERGAARD SF
  • PETER LINDHOLT DD

GLÆDER OS TIL AT SE DIG.

FOKUSPUNKTER FOR TIDEN:

Karolinelund og den fortsætte fritlægning af Østerå

Karolinelund har samrådets store opmærksomhed bl.a. fordi det er er unikt område i midten af Aalborg med byhaver, koncerter, børnehave, rekreative områder med masser af grønt og samrådet arbejder ihærdigt for at bevare denne særlige status, som området har. I sammenhæng med Karolinelund arbejdes der på en fritlægning af Østerå og netop denne fritlægning har samrådets fulde opmærksomhed.

Sygehus Nord og fremtiden

I sygehus Nord området pågår der i øjeblikket forhandlinger omkring hele områdets fremtidige struktur. Skal sygehuset rives ned eller skal det omdannes til forskellige former for erhverv, lejligheder etc. ?

Midtbyens samråd og Vestbyens samråd er aktører i processen og vil aktivt forsøge at blive inddraget i alle former for udvikling af området.

Brugen af Frederikstorv

I 2017 blev der holdt stor indvielse på Frederikstorv. Området skulle omdannes fra parkeringsplads til spændende og dynamisk torv med plads til loppemarkeder, musik, servering, grøntmarked etc.

Byrådet har i august 2019 vedtaget, at der skal etableres legeplads på Frederikstorv. Samrådet venter spændt på færdiggørelsen af legepladsen i foråret i 2021. Udover legepladsen er det planen, at der er visioner for området ift. grønne områder, andre former for belægning, offentlig toilet etc

 

Havnebadets fremtid

Havnebadet står aktuelt overfor udfordringer ift. fremtiden. Havnebadet har ikke i tilstrækkeligt omfang tiltrukket brugere. Spørgsmålet er hvorledes man bedst muligt sikrer en god udvikling af havnebadet.

Skal det evt. åbnes mere op ud mod den øvrige del af havnefronten også ud over den relativ korte sæson i juli og august. Skal det lukkes ned og evt. placeres et andet sted. Der er mange scenarier i spil og samrådet er obs. på, hvordan havnebadet indgår som en naturlig og levende del af hele den vestlige havnefront.  

Danmarksgades fremtid

Status er i dag, at der dagligt kører mange tunge busser gennem gaden, hvilket medfører diverse problematikker ift. huse, miljø og sikkerhed.

Samrådet arbejder i øjeblikket tæt sammen med en beboerforening i Danmarksgade om at afvikle busdriften fremadrettet. Samrådet anviser alternative løsninger mht. busdrift i Danmarksgade og Nyhavnsgade.

Fra Nytorv til Nordkraft (trafik og miljø)

Aalborg er i øjeblikket i gang med en af de mest omfattende omdannelser af den centrale del af Aalborg i nyere tid. Projektet fra Nytorv til Nordkraft er koblet sammen med det nye plusbusprojekt og færdiggøres i 2023. I processen er samrådet aktive medspillere ift. hele strækningen, hvor vi forsøger at inspirerer byplanlæggere og andre eksperter ift. et grønt og dynamisk bymiljø.